Hollywood6. juli 2009

Rubert Grint: Ramt af svineinfluenza

Harry Potter-stjernen har måttet sygemelde sig til de seneste filmoptagelser
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland/rubert-grint1-jpg.jpg
 Foto: All Over

Pludselig kunne Emma Watson og Daniel Radcliffe stå og vifte deres tryllestave hen over hovedet på Rubert Grint, lige så meget de ville. Lige lidt hjalp det.

De 3, der spiller henholdsvis Hermione, Harry Potter og Ron Weasley i Harry Potter-filmene, har fået en ufrivillig pause fra filmoptagelserne til den sidste af eventyrfilmene. Og ikke mindst for Grint er det også stærkt ubehageligt.

Han er nemlig blevet ramt af en mild grad af svineinfluenza.

- Det er netop blevet bekræftet, at Rupert Grint har taget nogle nogle dage ud af indspilningerne på grund af en mild form for svineinfluenza, siger en talsmand for den unge skuespiller til The Sun.

- Han har nu fået det bedre og ser frem til at slutte sig til sine medspillere ved filmfremvisninger og premierer i løbet af denne uge, og så vender han direkte tilbage til indspilningerne bagefter.

Han skulle ifølge agenten ikke udsætte andre for smittefare.

Sponsoreret indhold