Hollywood9. november 2007

ROD STEWART: I SKARP TRÆNING

Den aldrende rockstjerne vil have sit syvende og sidste barn, har han meddelt omverdenen
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland/rodpennykys-jpg.jpg

Han står klar i kulissen, når hustruen, den 36-årige, langbenede Penny Lancaster, stiller dansekoene på hylden om et par uger. Hun deltager i øjeblikket i den britiske udgave af TV-programmet "Vild med dans".

Når konkurrencen slutter om to uger, skyder Rod Stewart, 62, nemlig projekt baby i gang.

- Vi går seriøst i gang med at knalde om to uger. Det er ligesom en militær operation, siger rockroden og tilføjer, at hvis der er noget, han er god til, så er det at lave børn.

Hvor romantisk!

Som et led i forberedelserne har Rod Stewart droppet de stramme underbukser, ligesom han undgår for varme bade - begge dele med henblik på at optimere sin sædkvalitet.

I forvejen har Stewart og Lancaster sønnen Alastair på to år. Denne gang ønsker fruen sig en datter.
- Hun vil have en pige, så hun har en af hver, men det er lige meget for mig, siger Rod, som i forvejen har fem børn fra tidligere ægteskaber.

Rod Stewart bedyrer, at når barn nummer syv er i hus, så er der lukket for det varme vand.
- Dette bliver den store finale. Det er vi blevet enige om, fortæller han.

Sponsoreret indhold