Hollywood24. april 2009

Robbie Williams: Har mistet 210 millioner kroner

Krisen kradser ikke kun hos os almindelig dødelige – stjernernes formuer svinder også ind
Øv
Øv
 Foto: All Over

Det er ikke kun de store børsnoterede selskaber, som mister millioner under finanskrisen. Også de mest prominente navne i showbiz har set deres formuer svinde ind det forgangne år. I hvert fald i Storbritannien.

Det viser avisen Sunday Times' nye hitliste over de rigeste briter. Den tidligere beatle Paul McCartney har i løbet af de seneste 12 måneder mistet et beløb svarende til 500 millioner kroner på grund af faldende priser på ejendomme og faldende kurser i hans aktieportefølje. Manden bag evergreens som Let it Be og Hey Jude er i dag god for lidt mere en 3,6 milliarder kroner.

Robbie Williams har måttet vinke farvel til knap 210 millioner kroner og har nu omkring 670 millioner tilbage på kistebunden, mens Tom Jones har mistet en fjerdedel af sin formue, som omregnet i danske kroner nu er på lige over en milliard.

Også Elton John har set sin personlige formue skrumpe med en fjerdedel, men ville i Danmark stadigvæk kunne kalde sig milliardær, idet hans mange millioner pund svarer til knap 1,5 milliarder danske kroner.

Elton John har mistet indtægter, efter en lang serie koncerter i Las Vegas fik sin ende, og så har den 62-årige popveteran desuden doneret et beløb svarende til 350 millioner til velgørenhed.

Sponsoreret indhold