Hollywood9. september 2009

Robbie Williams: Det spøger i mit hjem

Sangeren har uhyggeligt besøg fra fortiden, men det er ikke bare hvem som helst, der går igen
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland09/august/robbie-williams-spogelse1-jpg.jpg
 Foto: All Over

Catherine Parrs sjæl har åbenbart ikke forladt denne jord, for hun går igen hos Robbie Williams. Catherine Parr var den sidste og sjette hustru til den engelske Kong Henrik den ottende.

Modsat mange af dronningerne der gik forud for hende, så lykkedes det for hende at beholde hovedet. Men nu fordriver hun så tiden sammen med Robbie Williams, knap så royalt men måske morsommere selskab.

- Jeg tror det spøger. Jeg har ikke set eller hørt noget, men jeg har mærket noget, men det var ikke uhyggeligt. Det er jeg meget meget glad for, fortæller en begejstret Robbie, der tidligere har hævdet at han har set UFO´er

Han har købt en gammel ejendom til 7 millioner pund, og det er åbenbart Catherine Parrs gamle slot, så derfor spøger hun rundt i de gamle gemakker.

- Det er Catherine Parrs gamle hus. Nej faktisk er det hendes lade vi bor i.

Han bor sammen med kæresten Ayda Field og det har intet imod den ekstra gæst. De er så glade for deres nye hjem.

- Her er så smukt. Og alle har bare været så søde imod os, kvidrer den tidligere slemme dreng.

- Jeg kan ikke selv tro, at 35-årige mig, har købt et 500 år gammelt hus. Fordi som 26- og 27-årig ville jeg under ingen omstændigheder have valgt at bo her, eller overhovedet komme i nærheden af det. Men her er så smukt.

Spøgelset må dog nok vænne sig til, at indretningen i dag er noget anderledes. For eksempel elsker Robbie at drøne rundt i store go-kart-agtige biler, og han har endda bygget en racerbane i haven.

Sponsoreret indhold