Hollywood8. september 2014

Rivers' sidste ønske blev opfyldt

Gæster lavede sjov ved komikers begravelse
Joan Rivers chokerede Jimmy Fallon under et talkshow. Han spurgte, hvad det værste ved at blive gammel var. Rivers svarede, "at min skede er så tør".
Joan Rivers chokerede Jimmy Fallon under et talkshow. Han spurgte, hvad det værste ved at blive gammel var. Rivers svarede, "at min skede er så tør".
 Foto: All Over Press



I sin bog fra 2012 skrev den nu afdøde komiker Joan Rivers, at hun gerne ville have sin begravelse til at være en kæmpe showbusiness-begivenhed.

Og det var lige nøjagtig, hvad det blev, da begravelsen så fandt sted søndag. Ceremonien var ifølge komikeren Jeffrey Ross fuldstændig i Rivers' ånd, fordi den både var dyster og rigtig sjov.

LÆS OGSÅ: Joan Rivers' vilde begravelsesønsker

- Komikere har et ansvar for at belyse nogle af de mørkeste sider af verden, og det var det, som Joan stod for. Det levede folk virkelig op til i dag, hvor intet var tabu, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters om begravelsen.

Den amerikanske talkshowvært Geraldo Rivera var også med til begravelsen, og han er enig i, at den var lige i Rivers' ånd.

- Det var faktisk rigtig sjovt. Howard Stern satte gang i ceremonien med en upassende sexjoke, og han blev efterfulgt af Cindy Adams, som bandede så meget, at rabbineren måtte begrave sit ansigt i sine hænder, mens Adams smed om sig med skældsord. Og så sang Hugh Jackman et fantastisk Broadway-nummer. Det var præcis, som Joan ville have ønsket, siger Rivera.

LÆS OGSÅ: Stjerner i sorg over Joan Rivers' død

Efter en operation på stemmebåndet blev Rivers den 28. august indlagt på hospitalet Mount Sinai, og hun trak vejret for sidste gang den 4. september.

Hun blev 81 år gammel.

Sponsoreret indhold