Hollywood29. april 2014

Rihanna sagsøgt af livvagt

Sangerinden er angiveligt kommet med falske beskyldninger på kvalmende offensiv vis
Rihanna har ikke så meget at smile over for tiden
Rihanna har ikke så meget at smile over for tiden
 Foto: All Over


Nogle dage er bare bedre end andre. Det gælder også, når man hedder Rihanna og nyder status som et af vor tids største popikoner.

Og i dag er nok ikke en af sangerindens bedste dage. Hun er nemlig blevet sagsøgt af sin tidligere livvagt og sikkerhedschef, den irske Geoffrey Keating.

LÆS OGSÅ: Se Rihanna vise bryst

Ifølge Keating er Rihanna i en e-mailkorrespondance sidste sommer på "kvalmende offensiv" vis kommet med falske beskyldninger imod ham. Falske beskyldninger, som altså skader Keatings rygte og hans forretning i så høj grad, at han vælger at sagsøge den unge sangerinde fra Barbados. Det skriver WENN.com.

Geoffrey Keating indbragte i går søgsmålet mod stjernesangerinden. Det gjorde han i Irland, og hans advokat, Gerald Kean, fik efterfølgende tilladelse til at viderebringe søgsmålet til Rihanna i New York, hvor hun bor.

LÆS OGSÅ: Rihanna: Mor forbød mig at date

Detaljerne omkring de falske beskyldninger er meget få, men Gerald Kean slår fast, at sagen er alvorlig.

- Vi tager denne kamp meget seriøst. Vi er tilfredse med, at de irske domstole i sidste ende vil lade retfærdigheden ske fyldest i denne sag, siger Kean til TMZ.

LÆS OGSÅ: Rihanna onanerede på fly

Sponsoreret indhold