Hollywood 22. februar 2010

Rihanna: ½ mio. kr. for at sidde på 1. række

De store modehuse betaler kassen for at få de rigtige navne til deres shows
Rihanna er en dyr pige at få til at sidde på 1. række
Rihanna er en dyr pige at få til at sidde på 1. række
Foto: All Over

Det hele handler om opmærksomhed og penge. Rigtigt mange penge.

Når der afholdes modeuger i New York, Milano, Paris og London, betaler de store modehuse de kendte for at komme og tiltrække medierne og dermed den størst mulige omtale.

Den amerikanske modeblog Fashionista har sat tal og navne på fænomenet, og ifølge deres kontakter på forskellige pr-bureauer, så er Barbados-sangerinden Rihanna i år den dyreste og mest eftertragtede gæst ved New Yorks modeuge, hvis man ønsker gang i blitzlysene.

Det koster minimum 500.000 kr. at få Rihanna til at dukke op, og hun slår både kollegaen Beyoncé (400.000 kr.) og skuespilleren Julianne Moore (300.000 kr.) på berømthedernes A-liste.

Her fremgår det også, at Jennifer Lopez er faldet i pris fra cirka 400.000 kr. i 2005 til blot 150.000 kr. i dag.

En anden, der er røget helt ud af listerne, er Paris Hilton. Hun skulle angiveligt være faldet så dybt, at hun vil komme gratis og må leve med klassificeringen 'uinviteret'.

Sponsoreret indhold