Hollywood2. oktober 2008

Renée Zellweger: Savner sin C-skål

Den lille spirrevip kan ikke længere lægge bryst til rollen som Bridget Jones
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland/renee-zelweger-c-skaal-1-jpg.jpg
 Foto: All Over

Skuespilleren tog over 15 kilo på for at spille rollen som den kraftige og usikre Bridget 2001 og 2004.
Hun fastholder, at det ikke er presset fra Hollywood, der holder hende så ualmindelig slank.

- Jeg er en lille person af natur, og jeg har ikke noget valg. Jeg ville have beholdt min C-skål, hvis jeg kunne, tro mig. Men jeg elsker at løbetræne og har et naturligt behov for at dyrke fitness og være i form, siger Renée til ALT for damerne.

Filmstjernen er ikke nogen skønhed i traditionel forstand, men fascinerer mændene med sin charmerende udstråling og hendes vanvittige humor.

Hun har bl.a. dannet par med komikeren Jim Carrey og musikeren Jack White, og var gift med countrysangeren Kenny Chesney.
Renée annullerede ægteskabet efter bare fire måneder, og lægger ikke skjul på, at hun aldrig har haft succes på den romantiske front.

Renée Zellweger er aktuel i filmen "Et frækt spil", som er en romantisk komedie fra 1920'erne, hvor hun bliver instrueret af og spiller overfor George Clooney.

Clooney har tidligere sagt, at han og Zellweger har været "en lille smule" kærester.

- Ja, jeg ved sørme ikke, hvad han mener med det. Jeg vil benægte det til min død. Og jeg ved ikke om jeg skal være fornærmet eller flatteret over "en lille smule", siger hun med påtaget bitterhed.

Sponsoreret indhold