Hollywood12. juli 2017

Realitystjerne fængslet for voldtægt af barn

Toby Willis, der har været med i "America's Got Talent", og som også har haft sit eget reality-show på den amerikanske kanal TLC kan nu se frem til en lang tur i fængsel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/toby-willis-mugshot-muhlenberg-county-detention-center-0b71ff12-67e5-41c4-b66a-ca819db97b25.jpg

Den amerikanske realityverden er lige nu i chok. Den tidligere realitystjerne Toby Willis, der blandt andet har været med i "America's Got Talent" og hans eget show "The Willis Family" på TLC, skal nemlig i fængsel.

Og det er ikke bare en lille, ubetydelig dom, han har fået.

Willis skal nemlig 40 år i fængsel, det skriver det amerikanske ugeblade US Weekly.

Den 47-årige realitystjerne har siddet fængslet siden september sidste år, mens politiet har undersøgt de anklager, der har været mod ham. Forbrydelsen ligger dog længere tilbage.

Toby Willis voldtog nemlig en pige for 12 år siden. Hun menes at have været 9 til 12 år gammel på gerningstidspunktet.

Det er den forbrydelse, der altså nu har været for en dommer, og som har givet Toby Willis en 40 år lang straf.

Tilbage står nu Willis' kone og 12 børn, der fremover kun kan se deres far bag tremmer. Efter dommen har de udsendt en pressemeddelelse.

- Willis-familien vil gerne takke resten af deres familie, venner og fans for den support og kærlighed, de har modtaget i denne svære tid, skriver familien i pressemeddelelsen.

Også TV-stationen TLC, der sendte familiens realityprogram, har været ude med en udtalelse. Her fortæller de, at de allerede da anklagerne mod Toby Willis kom frem sidste år, valgte at tage TV-showet af programmet.

Toby Willis er ikke den første realitystjerne i år, der har været i problemer med lovens lange arm. Tidligere på året slog realitystjernen Jacob Stockdale sin mor og bror ihjel.

Heller ikke verdens største realityfamilie kan se sig fri for skandaler. Lige nu er en stor skandale ved at blive udrullet, hvor Rob Kardashian har delt hævnporno af sin ekskæreste Blac Chyna.

Når man bliver anholdt i USA, så får man taget et forbryderbillede, et såkaldt mugshot, du kan se nogle af de største Hollywood-stjernes mugshots i galleriet herunder

Se de kendtes "mugshots"

Sponsoreret indhold