Hollywood17. juni 2015

Reality-stjerne vil være præsident i USA

Den skøre reality-stjerne og multi-milliardær Donald Trump vil gerne have adresse på 1600 Pennsylvania Avenue i Det Hvide Hus.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/trumpweb.jpg
 All Over

Reality-stjernen Donald Trump vil være amerikanernes præsident i 2016

Det afslørede han i dag på et højest ejendommeligt pressemøde:

- Jeg stiller op som præsidentkandidat, og nu gør vi Amerika til et fantastisk land igen, erklærede Trump, som tydeligvis ikke har været tilfreds med den måde, præsident Obama har kørt verdens eneste supermagt på siden 2009.

Mens de fleste andre kandidater kun er politiske superstjerner, så er Trump som bekendt også TV-stjerne. I hele 14 sæsoner har han været vært på The Apprentice, et reality-game-show på TV-netværket NBC, hvor både kendte og ukendte forretningsmænd og kvinder har kæmpet for at vinde.

Nu vil Trump selv vinde nøglen til verdens mest magtfulde embede.

- Jeg vil være den bedste præsident, Gud nogensinde har skabt. Det siger jeg jer, lød det fra Trump 69.

Og så gav han ellers en usædvanlig svada til alle andre politikere i USA.

- Hvor dumme er vores ledere? Vi har ikke ledere, der kloge, de er tabere. De kan ikke lede os, sagde Donald Trump til sine mange støtter.

Selvom Trump ryddede sendefladen med sit skøre pressemøde på både CNN, FOX News og MSNBC, er det de færreste politiske kommentatorer, der spår ham chancer i 2016.

Lige nu er det George W. Bushs bror, Jeb, der ligger lunt i svinget som republikanernes kandidat. Og på den anden side står Hillary Clinton stærkt som demokraternes kandidat.

Donald Trump er god for 9 milliarder dollars.

- Jeg er så rig, at jeg ikke behøver donationer til min kampagne, grinede amerikanernes svar på Joachim von And, tirsdag i USA.

Sponsoreret indhold