
Raser over Sydney Sweeney til Bezos-bryllup: Kun inviteret på grund af hendes gigantiske bryster

LÆS OGSÅ: I svime over romancerygter: Er Sydney Sweeney og Tom Brady et kommende par?
Misundelse er en grim ting, og det er ikke helt utænkeligt, at det er, hvad den 54-årige Megyn Kelly har følt, da hun så, at stort set alle de store Hollywood-navne var inviteret til Venedig den forgangne weekend.
Menigmand så med mens Kardashian-klanen, flere fra Trump-familien, Leonardo DiCaprio, Oprah Winfrey, Tom Brady og Orlando Bloom - bare for at nævne nogle få - ankom til luksushotellet i den italienske by.

Også den 27-årige skønhed og skuespillerinde Sydney Sweeney var dukket op, og det har hun ifølge "The Megyn Kelly Show"-værten kun sine bryster at takke for.
– Sydney Sweeney er den nye toast of the town, fordi hun har de her gigantiske bryster, som alle er besatte af, lydet fra Kelly i det seneste afsnit af sit SiriusXM-show.
– Hvordan ender hun med at blive inviteret?
– Hvis du fortalte mig, at det var en som Lauren Sánchez’ kolleger fra den første nyhedsstation, hun arbejdede på – fair nok, det ville være helt normalt. Det er sådan noget, en sand ven ville gøre – invitere sine livslange venner.


– Eller Jeff Bezos’ venner fra dengang, han først startede Amazon – ja okay, det kan jeg godt forstå. Selv Bill Gates var der, og ham giver jeg en thumbs up. En kæmpe tech-gigant.
Det er da også ganske rigtigt, at Sydney Sweeney ikke privat er venner med hverken Lauren Sanchéz eller Jeff Bezos.
Men hun har nok i højere grad sikret sig en invitation til megabrylluppet, fordi hun medvirker i en kommende film, der produceres af Amazon MGM Studios - ejet af Jeff Bezos.
Sweeney, der for nylig aflyste sin forlovelse med Jonathan Davino, blev spottet i en pink Oscar de la Renta-kjole under bryllupsceremonien og senere dansende med Tom Brady til festen.
