Hollywood4 timer siden

Rasende Nicolas Cage smed forlovelsesring til 412.000 kroner i havet

Nicolas Cage smed, ifølge sin eks-svigermor, en ret dyr forlovelsesring i havet i ren og skær raseri
Nicolas Cage fortrød hurtigt og sendte dykkere ned for at finde den dyre ring.
Nicolas Cage fortrød hurtigt og sendte dykkere ned for at finde den dyre ring.
 Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix

Lisa Marie Presley og Nicolas Cages forhold var tumultarisk.

Det er i hvert fald, hvad Presleys mor, Priscilla Presley, hævder i sine nye memoirer, hvor hun fremhæver en helt særlig situation.

Nicolas Cage havde nemlig haft de helt store spenderbukser på, da han købte en forlovelsesring til Lisa Marie Presley.

Hele 65.000 dollar - 412.000 kroner - var der blevet smidt på bordet.

Ringen endte da også på Lisa Marie Presleys finger, men kun ganske kortvarigt.

- En eftermiddag sejlede de ud for Catalina Islands kyst på Nics yacht, Weston. Noget udløste endnu en af deres episke skænderier, og Lisa tog sin forlovelsesring af og kastede den efter Nic, skriver Priscilla ifølge People.

Og hvad gjorde Nicolas Cage så?

Ja, han smed såmænd i ren ringen - som, hvis nogen skulle have glemt det, kostede mere end 400.000 kroner - i havet.

Det indså han dog rimelig hurtigt var en mindre god idé, og derfor hyrede han dykkere til at se, om de kunne finde igen.

Havet er dog ret stort, og ringen blev ikke fundet.

Det slog dog ikke Nicolas Cage ud, og to dage senere købte han ifølge Priscilla Presley en større og dyrere forlovelsesring, så parret kunne blive forlovet på ny.

Priscilla Presley husker det som et par, der havde masser af kemi, men også med temperamenter, der alt for ofte kogte over.

- De skreg og råbte, de kastede med ting og nogle gange ødelagde de ting. De slog op, og næste dag blev de gode venner igen.

Forlovelsesringene var dog ikke fuldstændig spildte, for Lisa Marie Presley og Nicolas Cage blev rent faktisk gift. Tre måneder senere søgte Nicolas Cage dog om skilsmisse.

Sponsoreret indhold