Hollywood21. februar 2023

Rapperen Da Brat gravid som 48-årig: Troede ikke, det lå i kortene

Rapstjernen Da Brat taler ud om at være gravid som 48-årig og at skulle være forældre sammen med konen, Jesseca "Judy" Harris-Dupart
Da Brat og Jesseca Dupart venter deres første fælles barn.
Da Brat og Jesseca Dupart venter deres første fælles barn.
 Foto: Andrew H. Walker/Shutterstock/Ritzau Scanpix

– Det har været noget af en rejse, siger Da Brat i et nyt interview med magasinet People, hvor hun afslører, at hun og hustruen Jesseca "Judy" Harris-Dupart, 41, skal være forældre.

Her fortæller rapperen også, at hun ikke tidligere havde planlagt, at hun skulle være gravid en dag.

Nu venter hun sig i en alder af 48 år, og det er noget, parret sent blev enige om.

– Det begyndte som en joke, hvor vi sagde: "Vi udvider familien!" Men så fik vi en vild respons og tænkte: "Åh gud, vil vi faktisk have børn, og hvis vi vil, så må vi hellere skynde os!"

Da Brat og Judy blev gift ved en ceremoni 2. februar sidste år, og babyen bliver parrets første fælles barn.

Jesseca "Judy" Harris-Dupart har tre børn fra tidligere forhold og insisterede på, at hustruen også skulle opleve at være gravid.

– Jeg troede aldrig, jeg skulle have børn. Jeg tænkte bare, det ikke lå i kortene for mig. Jeg har haft en fed karriere, et fuldt liv. Jeg havde det sådan, fordi jeg ikke er blevet gravid tidligere, at det nok ikke kom til at ske for mig, siger Da Brat i interviewet.

Alt ændrede sig dog, da rapperen mødte sin store kærlighed.

– Jeg fik det sådan: "Jeg vil have en mini-mig med dig. Noget særligt fra os begge, som vi kan dele og opfostre og elske ubetinget".

Sponsoreret indhold