Hollywood20. november 2018

Rapper risikerer fængsel på livstid

Rapper sigtet for væbnet røveri, og gammel sexsag kan nu sende ham bag tremmer resten af livet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rapper-tekashi-6ix9ine-2011.jpg
 Foto: Mega
Den 22-årige amerikanske rapper Tekashi 6ix9ine risikerer fængsel på livstid.
Trods sin unge alder har han været på kant med loven en række gange, og når det hele bliver lagt sammen med tidligere forbrydelser, så kan det betyde, at han skal dø i fængslet. Søndag aften blev Tekashi 6ix9ine, hvis rigtige navn er Daniel Hernandez, anholdt af føderale agenter i New York sammen med sin tidligere manager og to medskyldige. Alle fire er varetægtsfængslede og sigtet for narkohandel, væbnet røveri, våbenbesiddelse og illegal beskyttelsesvirksomhed. Anholdelsen skete en måned, efter at Tekashi 6ix9ine undgik fængselsstraf og undgik at skulle lade sig registrere som sexforbryder, da han erklærede sig skyldig i en sexsag fra 2015, der involverede en mindreårig pige. Det var i februar 2015, at rapperen mødtes med en kun 13-årig pige. Det blev til tre møde, hvor der hver gang var 'seksuel kontakt' mellem de to. Efterfølgende delte han videooptagelser af sex-akterne online. Ved at erklære sig skyldig slap Tekashi 6ix9ine med 1.000 timers samfundstjeneste, men med en prøvetid på fire år, hvor han skulle holde sig ude af kriminalitet. Blandt Tekashis tidligere forbrydelser er også forsøg på at kvæle en 16-årig pige i et indkøbscenter i Houston, et overfald på en politibetjent og en række andre brud på de prøvetider, han har fået udstukket ved tidligere lejligheder. En række folk omkring Tekashi 6ix9ine og personer fra den gadebande han også omgiver sig med har været anholdt i forbindelse med flere skudepisoder. Og den nye anholdelse kan betyde enden på Takeshis karriere, inden den for alvor kommer i gang. Han skulle have udsendt sit debutalbum "Dummy Boy" den kommende fredag. Blot få timer før anholdelsen udsendte han en liste med titler fra albummet, der har bidrag af blandt andet Nicki Minaj og Kanye West. Hvis Takeshi 6ix9ine bliver tiltalt og kendt skyldig i alle de forhold, de føderale myndigheder vil have ham dømt for, risikerer han mindst 32 års fængsel, og dommen kan ende med at lyde på fængsel på livstid.

Sponsoreret indhold