Hollywood9. august 2018

Populær krimi-serie kommer med 14. sæson

Spencer, Garcia og alle de andre vender tilbage til efteråret, når 14. sæson af "Criminal Minds" får premiere
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/30.638144.jpg
 Foto: All Over

Gennem de seneste 13 år har tv-serien "Criminal Minds" tryllebundet krimi-begejstrede seere.

Og nu kommer der endnu en sæson. Det skriver flere amerikanske medier. Heriblandt Deadline.

Men noget er anderledes i 14. sæson af "Criminal Minds".

I de første 13 sæsoner har i gennemsnit været 23 afsnit, og der har som minimum været 20 afsnit i en sæson.

Men i 14. sæson kommer der kun 15 afsnit. Og det er et helt bevidst valg fra tv-stationens side.

- Vores program udvikler sig, og fordi vi forsøger at få flere episoder af vores egne serier på skærmen, så er vi nødt til at skære lidt i de andre serier for at få vores egne på skærmen, fortæller udnerholdningsdirektør ved CBS, Kelly Kahl, i en officiel udtalelse.

Det er altså tv-stationen, der ikke ønsker flere afsnit af serien, når den igen skal rulle over skærmen.

Men al håb er ikke ude for de ivrige fans.

- Det er muligt, at de kan få et par episoder mere. Det kommer an på, hvor de er i produktionen af sæsonen. Det fortæller de os, når vi skal træffe den endelige beslutning, fortæller Kelly Kahl.

Men det ser ikke ud til, at serien holder længe ude i fremtiden.

De seneste år er seertallene svigtet, og det må derfor være et spørsgmål om tid, før der bliver lukket ned for "Criminal Minds".

TV-stationen har også trukket bestillingen af tv-serien helt til deadline, men har alligevel valgt i sidste øjeblik at bestille en ny sæson.

Sidste sæson sluttede med afsnit nummer 299 og en vaskeægte cliffhanger. Fans var derfor nervøse for, at de ikke ville få en ordentlig afslutning på serien, og at "Criminal Minds" ikke ville nå de famøse 300 afsnit.

14. sæson af "Criminal Minds" får premiere i USA 3. oktober.

https://imgix.seoghoer.dk/30.638109.jpg
 Foto: All Over

Sponsoreret indhold