Hollywood16. juni 2011

Planlagde flugten fra Hefner nøje

Den storbarmede playmate Crystal Harris havde aldrig intentioner om at gifte sig med den aldrende playboy
https://imgix.seoghoer.dk/media/28fa1357e0e74e138fbde945216a8010.jpg
 Foto: All Over

Efter at Crystal Harris tidligere på ugen valgte at forlade den 85-årige grundlægger af det frække magasin Playboy blot en uge inden det planlagte bryllup, kommer det frem, at den 25-årige blondine aldrig havde planer om at gennemføre ceremonien.

Tværtimod, faktisk havde hun planlagt at forlade Hugh Hefner ved alteret. Det er den amerikanske avis New York Post, der skriver, at den unge blondine har kontaktet adskillige medier, før hun skred fra den aldrende kviindeforfører.

Læs også: Hugh Hefner: Forladt ved alteret

Nøgenmodellen forsøgte at sælge sin historie og havde regnet med, at hun kunne tjene en halv million dollars svarende til lidt over 2,5 millioner danske kroner, hvis hun skred fra Hugh Hefner under ceremonien.

Ingen medier bed dog på krogen, selv om der ifølge den amerikanske avis var en del interesse for Playboy-modellens tilbud.


Sponsoreret indhold