Pink havde ikke sex med sin mand i et år

Det er ikke altid, der er gang i soveværelset hjemme hos Pink og manden Carey Hart

Det er ikke altid, der er gang i soveværelset hjemme hos Pink og manden Carey Hart

Foto: All Over Press

Sangeren Pink har dannet par med den tidligere motocrosskører Carey Hart i 16 år, og har oplevet både op- og nedture.

Det afslører den 28-årige sanger i et interview med The Guardian, hvor det blandt andet kommer frem, at hun og manden på et tidspunkt ikke dyrkede sex i et år. 

- Der er tidspunkter, hvor jeg ser på Carey, og han er den mest betænksomme, logiske, bestandige... han er som en klippe. Han er en god mand. Han er en god far. Han er lige den far, som jeg troede, han ville være, og så mere til, lyder Pinks ros til manden, som hun har dannet par med siden 2001.

Men medaljen har som bekendt også en mindre elskværdig bagside, erkender Pink. 

- Så ser jeg på ham og tænker: "Jeg har aldrig kunne li' dig. Der er ikke noget, jeg kan li' ved dig. Vi har ikke noget til fælles. Jeg kan ikke li' noget af det l*rt, du kan li'. Jeg vil aldrig se dig igen", lyder det fra den bramfri sanger. 

- Og så to uger senere, tænker jeg, det går så godt, folkens. Så går jeg gennem perioder, hvor vi ikke har haft sex i et år. Er det her sengedød? Er det enden på det hele? Vil jeg ha' ham? Vil han ha' mig, fortæller Pink. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Pink, manden Carey Hart og deres to børn.

Pink, manden Carey Hart og deres to børn er her på vej ind i en bangladeshisk restaurant. Foto: All Over Press.

Sangeren erkender, at hendes 11 år lange ægteskab er benhårdt arbejde. 

- Vi har lært kommunikationens svære kunst. Jeg giver ikke min vielsesring tilbage hver nat, som jeg plejede at gøre. For det er bare dumt, og jeg kan faktisk ikke få den af, fortæller sangeren. 

Pink og Carey Hart mødte hinanden i 2001, og gik fra hinanden i 2003. Parret fandt dog hurtigt sammen igen, og i 2005 friede hun til ham ved at holde et skilt op fra tilskuerpladsen, mens hans ræsede rundt på motocrossbanen. 

Parret blev gift i 2006 under en stort anlagt ceremoni på Costa Rica, men kun to år efter annoncerede parret, at de gik hver til sit.

Året efter, i 2009, fandt parret sammen igen, og i 2011 fik de deres første barn, datteren Willow Sage Hart. I 2016 kom sønnen Jameson Moon Hart til verden. 

Willows are good for climbing

Et opslag delt af P!NK (@pink) den

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close