Hollywood28. marts 2008

PIERCE BROSNAN: I CHOK

Hele verdens Bond-helt har måske fået en halvsøster i en alder af 54 år
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland/pierce-soster-stort-jpg.jpg

En 43-årig alenemor påstår, hun er datter af Bond-stjernens far. Hele verdens storcharmør og Bond-helt, Pierce
Brosnan, får måske en halvsøster i en alder af 54 år. Den 11 år yngre alenemor Carol Plant er nemlig overbevist om, at de to deler dna.
Carol fandt for nylig et brev, som moderen skrev før sin død. Heri bliver Thomas Brosnan udpeget som hendes far.
I brevet står der blandt andet "... din far er en mand ved navn Thomas Brosnan. Han er irsk og fra Tralee. Jeg mødte ham i London og håber, du også kommer til at møde ham".

Alenemoderen Carol gik straks i gang med at lede efter sin biologiske far, men fandt i stedet en kendt halvbror.
- Det var i min søgen efter min far, der førte mig til Pierce. Jeg tror ikke, han kender noget til mig. Havde han gjort det, er jeg sikker på, han havde forsøgt at kontakte mig, fortæller Carol.
Hun påstår, hun har forsøgt at komme i kontakt med

Brosnan flere gange, men er blevet afvist af hans pressefolk. Nu håber hun på, at superstjernen vil lade sig dna-teste, så hun kan få bekræftet moderens historie.

- Jeg tror helt ærligt, jeg er Pierce Brosnans søster. Så vidt jeg ved, er det, der står i brevet, sandt - i hvert fald indtil det modsatte bliver bevist.

Det kunne lugte lidt af en desperat kvinde i økonomiske problemer, men alenemoderen, der bor sammen med to teen-
agedøtre i en etværelses lejlighed i Los Angeles, afviser blankt påstanden.

- Jeg forventer ikke, at Pierce skal komme og redde mig. Men han er mit eneste håb i min søgen efter at finde ud af, hvem jeg er. Hvis han er min bror, vil jeg ønske at have ham i mit liv.

Ifølge Brosnans manager er stjernen bekendt med Carols påstand, men har ikke ønsket at kommentere den.

Sponsoreret indhold