Hollywood17. december 2008

Peter Falk: Ramt af alzheimer

Den 81 årige Columbo kan ikke længere genkende mennesker
Peter Falk ved ikke længere, hvad han selv gør
Peter Falk ved ikke længere, hvad han selv gør
 Foto: All Over

Vi kender ham som den tilsyneladende distræte ceruttyggende detektiv i sin krøllede cottoncoat og lige så krøllede franske cabriolet. Kriminalkommissær Columbo, somgennemskuer alt og alle i skuespilleren Peter Falks skikkelse.

For nylig vandrede Peter Falk desorienteret og hjælpeløst rundt i gaderne i Beverly Hills kun iført en krøllet skjorte og bukser.

En forbipasserende forbarmede sig over den kendte skuespiller og tilkaldte politiet. Da det ankom, lykkedes det Peter Falk at overbevise ordensmagten om, at han ikke behøvede hjælp.

Det mener Peter Falks datter til gengæld. Hun har nu fremlagt flere dokumenter for en domstol i Los Angeles, der beviser at hendes far lider af alzheimer.

Catherine Falk har samtidig anmodet domstolen om at blive værge for sin 81-årige far, som hun siger ikke længere kan genkende mennesker.

Der er berammet retsmøde i januar.

Peter Falk er blevet tildelt fire Emmy'er for sin rolle som kriminalkommissær Columbo.

Sponsoreret indhold