Hollywood15. maj 2009

Peter Andre: Katie, du er en luder

Det er ikke småting, det celebre par kalder hinanden, når de er oppe at toppes
Katie truer Peter med tæv, mens han kalder hende for luder
Katie truer Peter med tæv, mens han kalder hende for luder
 Foto: All Over

Katie Price og Peter Andre er begge indehavere af særdeles iltre temperamenter, og når de først ryger i totterne på hinanden, går det ikke ubemærket hen.
Selv om skilsmissen blev en realitet først på ugen, har der længe været tumult på hjemmefronten, og det er ikke noget, det celebre par har forsøgt at skjule - tværtimod.

Katie og Peter har længe været fulgt af et kamerahold, som optager et realityshow om deres liv, og allerede for et par uger siden fangede kameraholdet et voldsomt skænderi mellem ægteparret, skriver ekstrabladet.dk.

Du er en luder

Der blev ikke sparet på charmen, da parret råbte og skreg som sindssyge efter hinanden.

- Kate, hvis du mødte mig nu, ville du så falde i svime? spørger Peter.

- Hvis jeg mødte dig nu, ville jeg tænke, "sikke et røvhul", siger brystbomben.

- Jeg ville se på dig og tænke, at du måtte have 12 børn med 12 forskellige fyre, giver Peter igen.

- Jeg er den, jeg er, konstaterer Katie.

- Ja, en luder, fastslår Peter.

Du har verdens mindste pik

Det er langtfra det eneste opgør, de to har haft foran det rullende kamera. En anden gang ringede Peter Andre til en restaurant og sagde følgende:

- Jeg er den smukke mand med en grim kone med plastikpatter.

- Det er manden med den mindste pik i verden. På min bryllupsnat tænkte jeg, 'oh shit, jeg må nøjes med en champignon', afbryder Katie.

- Alle har set størrelsen af min diller i tv, siger Peter.

- Fortsæt bare, og jeg smadrer dit forpulede fjæs, truer Katie.

Selv om det umiddelbart lyder til, at Katie er træt af Peter, og at en skilsmisse er kærkommen, forholder det sig ikke helt sådan.

Jordan er ved at dø over skilsmissen og fuldstændig desperat for at få manden tilbage. Så desperat, at hun er begyndt at sende frække, lokkende sms'er til Peter, der efter sigende er kold i røven og fast besluttet på sin beslutning om at blive skilt.

Sponsoreret indhold