Hollywood10. november 2008

Pete Doherty: Kysser med Amy-lookalike

Junkie-sangeren ser endelig ud til at have glemt alt om ekskæresten Kate Moss
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland/pete-doherty-kysser2-jpg.jpg

29-årige Pete Doherty, der havde et storm- og kokain-fuldt forhold til topmodellen Kate Moss, ser ud til at være kommet sig over, at Moss ikke orkede ham længere.

Han havde i hvert fald tungen dybt begravet i en ny tulle, da han forleden var færdig med en koncert i Camden i det nordlige London.

Faktisk fik de forbipasserende noget af et chok, da de så det snavende og skæve par.

Brunetten, som Junkie-Pete havde kastet sig over, mindende umiskendeligt om Junkie-Amy.

- Pigen lignede Amy, men hun var lidt pænere, fortæller en kvinde, der så det tændte par.

Den elendige Winehouse bor godt nok i nabolaget, men så vidt vides har hun da slet ikke overskud til at kysse nogen som helst i disse tider. Det skulle da lige være gemalen, når han engang kommer ud af sit lukkede afvænningscenter.



Sponsoreret indhold