Hollywood22. oktober 2018

Ups! Paula Abdul i ufrivilligt "stage dive"

Paula Abdul kom galt af sted under koncert
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/paula-abdul-22102018.jpg
 Foto: Mega
Sku' være gået til Louis Nielsen.
Det må være rådet til den aldrende popstjerne Paula Abdul efter et uheld i weekenden. Den 56-årige sangerinde, der i en årrække var dommer i "American Idol" gav koncerrt i Biloxi i delstaten Mississippi, da hun lavede et "stage dive" fra scenen.
Det er typisk mere hårdtslående musikere der stagediver, og Abduls tur ned fra scenen var også ganske ufivillig. Hun var i gang med at fremføre sit hit "The Promise of a New Day" og gik frem mod kanten af scenen for at hilse nærmere på publikum, og hun kom HELT tæt på publikum. For i stedet for at stoppe ved scenekanten snublede hun ned fra scenen og ned i publikum.
Hendes fans var chokerede, og en kvinde blandt publikum skreg højt, da Abdul røg ned fra scenen. Du kan se styrtet her:
Heldigvis tog publikum fra, og Abdul blev hjulpet tilbage op på scenen og kunne fortsætte koncerten uden en skramme.
Koncerten lørdag er en del af Abduls "Straight Up Paula! 2018 Tour". Det er hendes første solo-turné i hele 25 år, så det kan måske forklare, at hun er rusten i en grad, så hun har svært ved at bedømme afstanden til scenekanten. I juli fortalte hun, hvor meget hun glædede sig til igen at komme ud på koncertscenerne for at møde publikum.
- Det er jo årtier siden, jeg selv har været på turné. Men jeg fik en dejlig smagsprøve på, hvordan det er, da jeg sidste sommer var ude at spille sammen med "New Kids on the Block" og "Boyz II Men" - det var så fedt. Vi fik en meget hjertevarm velkomst af publikum, og det mindede mig om dengang jeg selv var på farten for mange, mange år siden, sagde Paula Abdul. - Dengang var der ikke så meget tid til at bygge bånd til publikum. Det vil jeg prioritere denne gang. Jeg har planlagt en hel masse for at plante en nostalgisk følelse hos mine fans, sagde Abdul tilbage i juli. Så måske hendes "stage dive" slet ikke var så ufrivilligt , som det ser ud.

Sponsoreret indhold