Hollywood13. april 2008

PAUL McCARTNEY: ELSKOVSFERIE MED NANCY

Eksbeatlen luftede for nylig sin nye store kærlighed, da parret var på en romantisk tur til Caribien
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland/paulelskovsferiestort-jpg.jpg

McCartney lægger ikke længere skjul på sit forhold til den hotte amerikanske millionøse. Det forelskede par har netop været på ferie i Caribien, hvor de helt åbenlyst hyggede sig sammen mellem andre turister, der på tæt hold kunne konstatere, at der bestemt var tale om kærlighed.

- De kyssede og pjattede som et par nyforelskede teenagere. Paul lignede bestemt ikke en mand, der lige havde været igennem en hård skilsmisse, men snarere en mand, der ville imponere sin nye kæreste, fortæller et øjenvidne.

Det var tydeligt for enhver, at 65-årige Paul McCartney slappede af i selskab med den 47-årige amerikanske millionøse, Nancy Shewell, mens de tilbragte nogle skønne dage i det eksklusive område, Jumby Bay på Antigua. Her havde parret lejet en villa til ca. 60.000 kr. i døgnet.

Paul McCartney havde netop overstået retssagen mod sin tidligere kone, Heather Mills, der blev tilkendt ca. 230 millioner af hans formue. Men på ferien var det, som om han havde lagt den sag totalt bag sig.

Se flere billeder fra parrets elskovsferie i denne uges SE og HØR.

Sponsoreret indhold