Hollywood13. januar 2018

Paris Jackson tog blaffere op - det sku' hun ikke ha' gjort

Paris Jackson ville bare hjælpe...
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/paris-jackson-13012018.jpg
 (Foto: All Over Press)

Michael Jacksons 19-årige datter, Paris Jackson, lærer om livet på den hårde måde.

Hendes berømte far døde da hun var bare 11 år i 2009.

Og hendes mor, Debbie Rowe, er ramt af kræft.

Forleden var det dog en lektion i en noget mindre skala, smukke Paris var ude for.

Og det selv om hun faktisk prøvede at være et godt menneske i situationen men endte op med at blive snydt.

Det fortæller hun om i en instastory, som du skal skynde dig ind at se, da den kun er aktiv 2-3 timer endnu.

Fredag aften kom hun kørende gennem Los Angeles og fik øje på et par blaffere, der stod i vejkanten og ihærdigt forsøgte at få et lift.

Paris forbarmede sig over de to, der ikke så ud til at have råd til bussen, så hun holdt ind til siden og samlede dem op.

- Den ene pige så ikke ud til at have det specielt godt, og jeg tilbød hende et par af mine strømper, så hun bedre kunne holde varmen, fortæller Paris.

- Senere stoppede jeg ved en fast food-restaurant for at købe noget aftensmad til dem, fortsætter Paris Jackson på sin instastory.

Hun understreger, at hun ikke fortæller historien for at prale med, at hun har været sød over for andre, for pointen er, at de to blaffere viste sig at være alt andet end ærlige mennesker, siger Paris.

- Den kælling stjal mit kreditkort. Jeg kørte fandeme gennem det halve Los Angeles med dem og gjorde mit bedste for at være den bedste Uber-chauffør, selv om jeg slet ikke arbejder for Uber, og så stjæler du mit kreditkort. What the fuck!, slutter Paris Jackson den underholdende film-snas, hvor 'bitch', 'fuck' og 'fucking' går igen flere gange.

Paris Jackson er kendt for at hjælpe folk i nød og for sit arbejde for velgørende organisationer.

I oktober hjalp hun ofrene for orkanen på Puerto Rico, og hun er ligeledes ambassadør for Elizabeth Taylors AIDS-fond.

Galleri - Paris Jackson:

Paris Jackson - billeder af hende gennem tiden

Sponsoreret indhold