Paris Hilton: Primadonnanykker
Torsdag aften brændte hun den eksklusive restaurant "Bistro Boheme" af. Hun havde bestilt bord til sig selv og sit følge kl.21:30, men en time inden, blev bordet afbestilt.
Det virker som om det er ren pjæk, når rigmandsdatteren gang på gang aflyser arrangementer. For mens hun burde ligge i sin seng, fordi hun er så træt så træt, så hænger hun ud på sin altan sammen med sin stylist Dennis Knudsen.
Snyder sine fans
Da dette billede blev taget, skulle hun have været ude og reklamere for sine tasker i shoppingcenteret "Waterfront", men det havde hun slet ikke kræfter til. I stedet stod hun og gloede ned på alle sine fans, og tog billeder af de fremmødte, der dog ikke fik øje på hende.
I mens ventede flere hundrede på hende i centeret, hvor hun først dukkede op fire timer senere end aftalt, så mange af de fremmødte fans, var skuffeende gået hjem, fordi ingen troede, at primadonnaen rent faktisk ville dukke op.
Ingen undskyldning
De to kokke Mieckel og Hurtigkarl blev brændt af hele to gange. Første bookede Paris Hilton et bord på restaurantens åbningsaften. Alt var ellers var udsolgt, men det lykkedes personalet at sætte et ekstra bord ind, så Paris kunne spise middag på de to sjernekokkes restaurant.
Dernæst flyttede hun middagen to timer, og endte med aldrig at dukke op.
Endelig lovede hun så dagen efter, at give en personlig undskyldning til restauranten. Men hun har tydeligvis ikke dårlig samvittighed over, at mange har stået på hovedet for hendes skyld.
Hun nåede nemlig aldrig forbi med den lovede undskyldning.
Æder småkager
Heldigvis får den tynde kvinde noget at spise. En af de mange store mænd dukkede i dag op på hotellet, med to enorme småkagedåser under armen. De små lækkerier var formentlig til Paris, da de danske smør-bagte småkager, er en ren delikatesse i staterne.