Hollywood27. juli 2009

Paris Hilton: Mor forfærdet over sexvideo

Kathy Hilton fik et chok, da hun fik et uønsket glimt af den verdensberømte ”1 Night in Paris”, hvor hendes ældste datter spiller en ufrivillig hovedrolle
Paris Hilton havde glemt at informere sin mor om sexscenerne i en ny dokumentarfilm
Paris Hilton havde glemt at informere sin mor om sexscenerne i en ny dokumentarfilm
 Foto: All Over

Det meste af verden har set "1 Night in Paris" eller i det mindste brudstykker af den frække amatørvideo, som Paris Hilton og hendes daværende kæreste Rick Salomon optog i 2003.

Mor Kathy Hilton har hidtil været forskånet for at se sin ældste datter på slap line på lagnerne.

Derfor var hun ikke specielt begejstret efter at have været til snigpremiere på dokumentarfilmen "Paris not France" om Paris Hilton, som bliver vist i morgen tirsdag på landsdækkende TV i USA.

Filmen indeholder nemlig ikke kun søde frekvenser fra hotelarvingens daglige liv i sus og dus. Producerteamet har krydret den med forskellige scener fra den verdensberømte pornografiske hjemmevideo.

- Jeg vidste ikke, at sexbåndet ville være med i filmen. Det var hårdt. Jeg kan ikke forstå, de virkelig tog de scener med. Jeg troede, de havde klippet dem ud. Det var meget hårdt for mig at se på, siger Kathy Hilton chokeret til E! Online.

Sponsoreret indhold