Hollywood20. november 2008

Paris Hilton: Har droppet kæresten

Efter ni måneders stormende forelskelse er det slut imellem hotelarvingen og Benji Madden
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland/paris-hilton-single2-jpg.jpg

De var helt vilde med hinanden. Kort tid efter de blev kærester, fik de lavet ringe med hinandens initialer, som de gik rundt med. Flere spekulerede i, hvornår bryllupsklokkerne ville bimle og bamle.

Men rockstjernen må kigge lang efter Paris i hvid kjole og slør, for nu har hun nemlig droppet ham.

Forholdet varede i ni stormfulde måneder, hvor hun blandt andet nåede at slæbe Benji med til Danmark, da hun gæstede København.

Vanessa Fontana er med i Paris' realityserie "Paris Hilton Min nye bedste veninde" mener at bruddet er bedst for dem begge.

- Paris og Benji er gået fra hinanden, desværre er det rigtigt. Jeg er meget glad for Paris, og jeg ønsker at hun skal være lykkelig. Jeg tror de får det bedre sammen som venner, siger hun.

Der har tidligere verseret rygter om utroskab, men det afviser Vanessa.

- Der er ingen andre involveret i bruddet. Forholdet er slkut, fordi de er for forskellige. Benji elsker at hygge sig hjemme, mens Paris elsker at være social.

Ifølge en anden ven af Paris har det også skabt problemer, at Benji ikke er så vild med hendes venner, og han er heller ikke så pjattet med hendes søster.

Sponsoreret indhold