Hollywood2. januar 2018

Se de søde billeder: Paris Hilton forlovet

Hotel-arvingens kæreste Chris Zylka har været på knæ for hende
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.9264779bi.jpg
 Foto: All Over Press

Det nye år er startet helt forrygende for Paris Hilton, 36. Hendes 32-årige kæreste Chris Zylka, der er skuespiller og model, har nemlig friet til hende i weekenden. Det skriver hotelarvingen selv på sin Instagram-profil.

Artiklen fortsætter under billederne.

I et helt galleri med billeder viser Paris Hilton, hvordan kæresten gennem to år har været på knæ for hende.

Frieriet fandt sted i Aspen i Colorado, hvor parret fejrede nytår sammen. På billederne har parret skitøj på og står i sneen, og her kan man altså se Chris Zylka falde på knæ og fri til Paris Hilton.

- Jeg sagde ja!, skriver den tidligere realitystjerne på sin Instagram-profil.

- Så glad og spændt, for jeg er forlovet med mit livs kærlighed. Min bedste ven og soulmate. Perfekt for mig på alle måder. Så dedikeret, loyal, kærlig og venlig. Jeg føler, jeg er den heldigste pige i verden! Du er en drøm, der går i opfyldelse! Tak, fordi du viser mig, at eventyr virkelig findes, skriver en lykkelig Paris Hilton.

Bladrer man gennem galleriet med de mange frieri-billeder, afslører Paris Hilton også, hvad der ligner en gigantisk diamantring.

Ifølge det amerikanske ugeblad People mødte Hilton og Zylka hinanden for otte år siden til en Oscar-fest, men de fandt først sammen for to år siden.

I februar 2017 gjorde hun forholdet officielt på sin Instagram-profil.

Her delte Hilton gladeligt billeder af den fem år yngre Zylka på Instagram, hvor de to så mere end almindeligt lykkelige ud.

Til et af billederne skrev Paris:

- Den bedste følelse er, når nogen kigger på dig, som om du er magi.

Teksten følger til et billede, hvor en meget smilende Chris Zylka kigger drømmende på sin udkårne Paris Hilton.

Sponsoreret indhold