Paris Hilton: Barbie på ski

Når Paris Hilton holder ferie er det oftest i en bikini ved stranden med en drink i hånden.
Men forandring fryder, og den stenrige hotelarving var i dagene op til jul et smut forbi kendis-skistedet Aspen i amerikanske Colorado, hvor hun sammen med et væld af andre stjerner brugte dagene på pisterne og aftenerne i byen med juleshopping og restaurantbesøg.
Men hvordan klæder en ægte modeelsker sig, når tøjet både skal være varmt og smart?
Paris Hilton har naturligvis svaret: I en skrigende lyserød jakke med pelskant på kraven og hvide skibukser med lyserøde striber og stjerner ned langs benene så bukser og jakke matcher.
Paris Hilton: Jeg har små bryster
Læg desuden mærke til at rammen på den altid festklare blondines skibriller naturligvis også er lyserød.
Selv kaldte ski-baben sit outfit for "Barbie Ski Bunny", da hun i løbet af ferien fra den 17. til den 23. december lagde flere billeder op af sig selv på Twitter.

Skitøjets sammensætning var bestemt ikke overladt til tilfældighederne, da Paris Hilton var på skiferie. (Foto: All Over)

Paris Hilton så ud til at have helt fint styr på skiteknikken på Aspens pister. (Foto: All Over)
Paris Hilton: Fingre i trussen