Pamela Anderson er tilbage i København
LÆS OGSÅ: Se billederne: Pamela Anderson i København
Pamela Anderson har mere end en gang besøgt den danske hovedstad, og nu er den 58-årige verdensstjerne vendt tilbage endnu en gang.
Det sker i forbindelse den københavnske modeuge, hvor hun forventes at gæste et arrangement hos Pandora, der afholdes tirsdag aften på Glyptoteket.
Det bekræfter den danske smykkegigant over for B.T.
- I forbindelse med Copenhagen Fashion Week afholder vi nogle arrangementer, blandt andet middagen An Evening with Pandora: Signed with Love, hvor hun (Pamela Anderson, red.) skal være vært, siger senior media relations manager hos Pandora, Lejla Charif.
Sidste år havde Pamela fornøjelsen af at nyde Københavns gader i selskab med sønnen Brandon Thomas Lee, der blandt andet delte ud af sine oplevelser ved Marmorkirken og fra Nyhavn.
"Baywatch"-stjernen havde også sin anden søn, Dylan, med til Danmark og opholdet, som SE og HØR skrev om sidste år, varede i flere dage.

Miss Anderson dukkede nemlig også op på første række, da modemærket Rotate skulle vise deres seneste kreationer frem.
Om det er Dylan og Brandon eller måske den nye flamme, Liam Neeson, der er med hende under armen denne gang, det må tiden vise.