Hollywood4. maj 2015

Oscar-vinder kritiseret for sang

Jamie Foxx vandt en Oscar for sin rolle som sangeren Ray Charles, men nationalsangen klarede han knapt så godt
Af af
Jamie Foxx skulle synge nationalsangen til boksekamp i weekenden
Jamie Foxx skulle synge nationalsangen til boksekamp i weekenden
 Foto: All Over Press



Egentligt handlede weekendens boksebrag om Floyd Mayweather og Manny Pacquiao, men den virkelige kamp udspillede sig uden for bokseringen.

Den Oscar-vindende skuespiller Jamie Foxx, der vandt statuetten for sit portræt af musikeren Ray Charles, sang ikke ligefrem til en ny nominering, mener flere på de sociale medier.

Foxx var hyret til at synge nationalsangen, men 47-årige Foxx' præstation fik et decideret knockout af blandt andet KISS-musikeren Paul Stanley.

LÆS OGSÅ: Jamie Foxx: Fræk fødselsdag

- Jesus! Hvad med at alle sangere er enige om, at hvis man ikke vil synge nationalsangen, som den er skrevet, så lad være med at synge den! Hvad var DÉT?!, skrev han på Twitter.

Foxx smed øresneglen under sin optræden, og det fik folk til at rase over, at han slet ikke kunne finde ud af teksten eller takten i orgelmusikken.

- Den virkelige kamp var mellem Jamie Foxx og nationalsangen, konstaterede en Twitter-bruger, mens comedy-siden Funny Tweets blot konkluderede:

- Jamie Foxx fik flere omgange end boksekampen.

LÆS OGSÅ: Jamie Foxx skal spille på Frank Sinatra

Selv var Jamie Foxx, der er født Eric Marlon Bishop, meget stolt af sin optræden, som også blev overværet af musikkollegerne Beyoncé, Jay-Z og Justin Bieber og skuespilleren Jake Gyllenhaal.

- Er beæret over at skulle synge nationalsangen, lød det fra skuespilleren på Instagram efter prøverne.

Se og hør Foxx" optræden her, og bedøm selv.

Sponsoreret indhold