Annonce
Hollywood15 timer siden

Oscar-nomineret skuespiller Samantha Eggar er død

Den britiske skuespiller død onsdag aften i en alder af 86 år, bekræfter hendes datter nu
Samantha Eggar ses her i 2002.
Samantha Eggar ses her i 2002.
 Foto: Joseph Marzullo/AP/Ritzau Scanpix
Annonce

Samantha Eggar er død.

Den britiske skuespiller blev 86 år.

Dødsfaldet bekræftes af hendes datter, skuespiller Jenna Stern, i et opslag på Instagram fredag.

- Smuk, intelligent og hård nok til at være fascinerende skrøbelig. Min mor gik bort onsdag aften, skriver datteren i opslaget.

Hun fortæller videre, at det skete fredfyldt, mens skuespilleren var omgivet af sine nærmeste.

- Jeg sad ved siden af hende ... holdt hende i hånden for fortalte hende, hvor elsket hun var. Det var smukt. Det var et privilegie.

Samantha Eggar startede sin karriere som teaterskuespiller, men i starten af 60'erne kastede hun sig over film og tv-serier.

Annonce

Her medvirkede hun blandt andet i 1965-thrilleren "The Collector". Her indtog hun rollen som en kvinde, der blev kidnappet og holdt fanget, og det gjorde hun godt.

Rollen sikrede hende en Golden Globe som bedste kvindelige skuespiller, ligesom hun var nomineret til en Oscar i samme kategori. Hun måtte dog se sig slået af Julie Christie.

Siden medvirkede hun i en række produktioner - heriblandt 1967-filmen "Doctor Dolittle" - inden hun i 1973 flyttede til USA og jagtede et gennembrud i Hollywood.

Annonce

Her kunne hun i løbet af de første år blandt andet opleves i episoder af "Starsky & Hutch", "Columbo", "Hawaii Five-O" og "The Love Boat".

Efterfølgende kastede hun sig også over stemmeskuespillet, hvor hun blandt andet har lagt stemme til Hercules' mor, Hera, i en oprindelige version af Disney-filmen samt en række videospil - heriblandt James Bond-spil.

Annonce

I 2003 kunne hun desuden opleves i en episode af "Cold Case", mens hun i 2009 medvirkede i to afsnit af serien "Mental".

Hun var gift med Tom Stern fra 1964 til 1971. Parret fik to børn - producer Nicolas Stern og altså Jenna Stern.

Annonce

Sponsoreret indhold