Hollywood14. september 2008

Oprah Winfrey: Jeg hader at være fed

Talkshow-værten er ved at brække sig over alle sine overflødige kilo. Nu er hun helt oppe på 130 kilo
Talkshow-stjernen er atter tilbage på sin kampvægt
Talkshow-stjernen er atter tilbage på sin kampvægt
 Foto: All Over

Oprah Winfrey er sammen med Kirstie Alley en af de få Hollywood-stjerner, der svinger i vægt, som vi andre skifter undertøj - bedre kendt som elevatorvægt.

Talkshow-værten er begyndt at beklage sig til sine venner over sin vægt, som er oppe at ringe på svimlende 130 kilo. Nogenlunde det samme, som hun vejede, da hun for et par år siden var på sit højeste inden hun smed en hel del af det overskydende fedt.

- "Jeg hader at være fed!" klager Oprah hele tiden, siger en ven af familien til National Enquirer.

Han fortæller også, at 54-årige Oprah er dybt ulykkelig over sin vægt.

- Det er virkelig deprimerende for hende, fortæller en af hendes venner.

Vægten er især stigende efter talkshow-værten i juni måned gennemgik en hård udrensnings kur, hvor hun skulle undgå både koffein, sukker, alkohol, mælkeprodukter og kød.

- Hun tabte sig, men det virker som om, at i samme sekund, som kuren endte, gik hun amok og belønnede sig selv med at spise alt det, hun havde undværet, siger vennen.

- Det gav virkelig bagslag og det ville have været meget bedre, hvis hun aldrig havde gjort det, spår kilden, som er træt af stjernens konstante klynk.

Sponsoreret indhold