Oprah Winfrey: Jeg elsker at være alene
Nogle elsker at være i centrum og sludre og sladre med så mange mennesker som muligt. Oprah Winfrey er ikke en af dem. I hvert fald ikke når hun slapper af hjemme hos sig selv.
Den 60-årige talkshow-vært, der har været gift med forfatteren Stedman Graham siden 1986, genoplader nemlig bedst batterierne i sit eget selskab. Det skriver Female First.
- Min mand er meget ude, så jeg tilbringer en del tid med mig selv og mine hunde, og det nyder jeg virkelig. Jeg har det aldrig sådan "åh Gud, jeg har ikke nogen at gøre ting sammen med". Jeg tilbringer meget mere tid alene end nogen kan forestille sig, fortæller hun til Female First.
Oprah Winfrey: Mine børn ville have hadet mig
Og når den populære vært trasker alene rundt derhjemme, har hun ikke engang brug for baggrundsstøj fra tv'et, afslører hendes bedste veninde Gayle King, der ligesom Oprah er tv-vært.
- Hun kunne bo i et hus uden nogensinde at tænde for tv'et. Jeg kan slet ikke forestille mig det, men det er sandt. Faktisk ved hun slet ikke, hvordan man tænder for det. Hun er bare ikke en af de personer, der ser meget tv. Det er ikke bare noget, hun siger. Det er sandt, siger veninden til Female First.
Til gengæld kan Oprah ikke leve uden sine elskede bøger, indrømmede hun, da hun for nylig gæstede det populære talkshow på CNN "Piers Morgan Live".
- Jeg har det godt i mit eget selskab, men hvis jeg er alene, og der ikke er nogle bøger i nærheden, dur det ikke. Uden muligheden for at engagere sig i omverdenen gennem bøger ville livet være meget trist, lyder det fra talkshow-værten.
Jeanette Ottesen: Jeg skal lære at være alene