Hollywood2. oktober 2009

OL 2016: Rio-gilde

Hele Obama-showet i København endte med totalt nederlag for Chicago og ekstrem glæde i Brasiliens kendteste by
Karnevalet i Rio trækker hvert år millioner af mennesker - nu kan byen se frem til lige så mange, når der skal afholdes OL i 2016
Karnevalet i Rio trækker hvert år millioner af mennesker - nu kan byen se frem til lige så mange, når der skal afholdes OL i 2016
 Foto: All Over

De forstår at feste i Rio de Janeiro. Det ved alle fra det årlige karneval.

I aftes, da Den Olympiske Komités 13. kongres havde truffet sin afgørelse, var byen igen en kæmpefest. Der var ellevild jubel, og brasilianerne og Sydamerika får endelig den triumf, det er at få OL til landet.

Nervøsiteten var ekstrem - både i Sydamerika og på Rådhuspladsen i København, hvor tusinder fejrede OL-værtskabet. Mens mange amerikanere hurtigt forsvandt fra pladsen, festede japanere, spaniere og brasilianere hånd i hånd med sambarytmer, dans og jubel.

Og så tilsat lidt lokal kolorit fra Aqua og D.A.D.

- Det hele eksploderer derhjemme, som en danskgift brasilianer råbte ind i mikrofonen til TV2.

- Det her kommer til at betyde så meget for vores land. Vi vil gøre alt for, at verden får de bedste Olympiske Lege nogensinde, sagde den brasilianske præsident Luna da Silva kort efter afgørelsen.

Nu har de 7 år til at forberede sig. Og vi andre har 7 år til at spare sammen til billetten. For vi vil til Rio, vil vi.

Sponsoreret indhold