Hollywood6. december 2008

O.J. Simpson: 15 år bag tremmer

Denne gang kunne den tidligere fodboldstjerne ikke snige sig uden om og må ind at brumme
O.J. Simpson har hele sit liv haft svært ved at holde tungen lige i munden - nu skal han i fængsel
O.J. Simpson har hele sit liv haft svært ved at holde tungen lige i munden - nu skal han i fængsel
 Foto: All Over

Den tidligere amerikanske sportsstjerne O.J. Simpson er blevet idømt mindst 15 års fængsel for væbnet røveri og kidnapning. Det skriver CNN.

Straffen blev meddelt et par måneder efter, at et nævningeting kendte O.J. Simpson og en medhjælper skyldig i et væbnet røveri mod et par sportstøjs¬handlere på et Las Vegas-hotel i 2007.

O.J. Simpson, der nu er 61 år, har tidligere været i konflikt med loven. For 13 år siden blev O.J. frikendt for drabet på sin tidligere kone, Nicole Brown, og dennes kæreste, Ron Goldman.

Retssagen og dommen i 1995 er en af de mest omtalte i amerikansk retshistorie.

Sponsoreret indhold