Hollywood10. februar 2014

Øhh… hvad sker der lige her?

Skuespiller Shia LaBeouf chokerer under filmfestival
Af af
Shia LaBeouf
Shia LaBeouf
 Foto: AOP




Det er ikke kun danske Lars von Trier, der kan skabe ballade og vække opsigt til filmfestivaler.

Under den tyske filmfestival Berlinalen gjorde Hollywood-stjernen Shia LaBeouf sig også bemærket.

Først ankom stjernen til den røde løber iført en noget særpræget accesory: Nemlig en brun pose over hovedet, hvor skuespilleren kun med nød og næppe kunne lure ud af de to huller.

Læs også: Lars von Trier provokerer igenDerefter havde den 27-årige stjerne, kendt fra roller i blandt andet Transformers og Indiana Jones, svært ved at formulere sig forståeligt, da han blev mødt af journalisters spørgsmål under en pressekonference.


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/53238f5f0b0a4588a286fcea7a37be56.jpg



Et noget pudsigt outfit til den røde løber (Foto: AOP)



En journalist ville vide, hvordan Shia LaBeouf havde det med at medvirke i Lars von Triers nye film 'Nymphomaniac' - en film med ret så mange eksplicitte sex-scener. Svaret kom noget utydeligt, rettere kryptisk, fra Shia LaBeouf:

Læs også: Trine Dyrholm på udkig efter skønhed
- Når mågerne følger en fiskerbåd, er det fordi, at de ved, at der vil blive smidt sardiner i havet. Tak skal i have allesammen, lød det fra Shia LaBeouf, der umiddelbart efter rejste sig fra sin plads og forlod pressekonferencen og efterlod en måbende skare af folk.

Om det var spørgsmålet eller hans eget kryptiske svar, der fik Shia LaBeouf til at forlade stedet, vides ikke. Men væk... det var han.

Sponsoreret indhold