Hollywood16. juni 2014

Nyfødt skal overtage fars forretning

Simon Cowell har allerede planlagt sin fire måneder gamle søns fremtid
Simon Cowell har helt styr på planerne for sin forretning
Simon Cowell har helt styr på planerne for sin forretning
 Foto: All Over



For langt de fleste fire måneder gamle babyer handler livet ikke om så meget andet end at spise og sove.

Men noget tyder på, at Simon Cowells nyfødte søn snart skal til at læse nogle bøger om, hvordan man driver en forretning. Hans kendte far, der ejer tv- og musikvirksomheden Syco, har nemlig store planer om, at sønnen en dag skal overtage hans virksomhed.

- Jeg vil helt alvorligt gerne have, at han kommer til at arbejde i den samme branche, som jeg arbejder i. Og med tiden skal han også overtage min forretning, det er helt klart planen, siger den kontroversielle tv-stjerne til The Sun.

LÆS OGSÅ: Se billederne af Cowell, kæresten og baby på stranden

Og for den 54-årige englænder kan det åbenbart ikke gå stærkt nok med at introducere sin søn Eric for underholdningsbranchen.

- I den kommende tid får vi rigtig travlt med auditions til den nye sæson af X-Factor, og jeg tager måske Eric med til nogle af optagelserne, siger den kendte
musikproducer.

LÆS OGSÅ: Simon Cowell: Jeg er den fødte far

Selv om Cowell helst ser, at hans søn får et arbejde som forretningsmand, kan han også acceptere det, hvis sønnen vælger at blive sanger.

- Jeg ville have det fint med, at Eric blev sanger. Men jeg fortæller ham det ligeud, hvis han ikke kan finde ud af det, siger Cowell, der er kendt for at sige sin ærlige mening som dommer i diverse musikalske talentprogrammer.

LÆS OGSÅ:X Factor-dommeren fik søn i valentins-gave

Sponsoreret indhold