Hollywood26. marts 2014

Ny teori om Elvis Presleys død

Derfor døde kongen af rock n' roll
Af af
Elvis var på alle måder en stor mand, da han døde i 1977.
Elvis var på alle måder en stor mand, da han døde i 1977.
 Foto: All Over



Britiske Channel 4 lancerer nu en ny teori om årsagen til, at kongen af rock n' roll, Elvis Presley, døde af et hjerteanfald i 1977 i en alder af blot 42 år.

Det er det kontroversielle program "Dead Famous DNA", hvor retsmedicinere får adgang til at undersøge dna-materiale fra afdøde kendisser , der har sat spot på Elvis Presleys alt for tidlige død ved at undersøge et hårstrå fra Presleys mørke velvoksne manke.

Stephen Kingsmore fra Kansas har undersøgt hårstrået, og eer nået frem til, at Elvis kan have lidt af en hidtil uopdaget hjertesygdom.

Hjertesygdommen, der blandt andet forårsager en fortykkelse af hjertet og en svækkelse af hjertemusklen, er et resultat af en genetisk fejl hos Elvis, der ligeledes kan resultere i overvægt, migræne og grøn stær.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/e05258e2eccc40f1b87ec4e381c543bb.jpg


Elvis var en flot fyr som 22-årig. (Foto: All Over)

Elvis Presley havde mange af symptomerne på den hidtil uopdagede hjertesygdom.

Det var et kendt faktum, at Elvis var overvægtig og generelt usund og åd junkfood i mængder, der var en meget stor belastning for hans organsime.

Og Kingsmore afviser ikke, at Presleys livsstil kan have spillet ind på hans død.

- Men der har hidtil hersket den opfattelse, at Elvis på grund af sin usunde livsstil selv var helt og aldeles ansvarlig for sin tidlige død på grund af overspisning og et heftigt forbrug af receptpligtig medicin. Med fundet af den uopdagede hjertesygdom er det næppe helt fair at angive Elvis Presleys livsstil som hovedårsagen til hans død, siger Kingsmore til The Guardian.

Både studieværten på programmet, Mark Evans, og Kingsmore erkender, at Elvis' livsstil ikke har bidraget positivt til den store sangers velbefindende.

- Men han havde tilsyneladende en dna-fejl, siger Evans.

Producenterne af udsendelsen har sendt resultaterne af undersøgelsen til Elvis' datter, Lisa Marie, men hun har ikke besvaret henvendelserne fra tv-stationen.

Sponsoreret indhold