Hollywood17. oktober 2019

Ny Joker i Hollywood: Vi er alle sammen tossede

En af branchens hårdeste og skøreste roller er givet videre til Joaquin Phoenix. Han gemmer ganske som sine forgængere på dystre historier.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/joker_mega.jpg
 (Foto: MEGA)

Anmelderne er vilde med det nye filmbrag "Joker", der har Joaquin Phoenix i hovedrollen. Og allerede nu bliver den 44-årige skuespiller spået en Oscar for sin præstation.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/joker_mega_6.jpg
 (Foto: MEGA)

Joaquin Phoenix danner par med skuespilleren Rooney Mara, 34. De to mødtes under indspilningerne af "Her" i 2013 – først i 2016 blev de officielt kærester. (Foto: MEGA)

Broderen spøger

Tre gange de seneste 20 år har Joaquin Phoenix været nomineret til en Oscar for sine skuespilpræstationer, men alligevel har den tidligere barnestjerne i mange år været kendt som "den anden Phoenix".

Han bror, River, var i børneflokkens unge dage et særdeles kendt navn i USA, og allerede som 18-årig blev han nomineret til en Oscar.

Men som 23-årig døde storebror Phoenix af en overdosis efter en koncert på natklubben The Viper Room, som Johnny Depp ejede.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/river_phoenix.jpg
 (Foto: MEGA)

River Phoenix døde i 1993. (Foto: MEGA)

Med til koncerten var 19-årige Joaquin, som blev vidne til sin brors pludselige død. Og selv om det er 26 år siden, får han aldrig fred for den.

– Jeg prøver at undgå at fucking tænke på det. Hvorfor laver jeg dette fucking interview? Du vil ødelægge mit skuespil, sagde Joaquin, da Vanity Fair for nylig spurgte til tragedien.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/joker_mega_7.jpg
 (Foto: MEGA)

Joaquin Phoenix udtaler sig helst ikke om storebrorens død i offentligheden. (Foto: MEGA)

Heath Ledger: Rollen sugede livet ud af ham

Den morsomme djævel fra Batman-universet kan være modbydeligt hård at sætte sig ind i og udleve på film.

Det måtte kvindebedåreren Heath Ledger sande på den mest tragiske vis, efter at han var færdig med at indspille "The Dark Knight".

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/joker_mega_2.jpg
 (Foto: MEGA)

Heath Ledger blæste anmelderne bagover for sin fortolkning af Jokeren. (Foto: MEGA)

Da indspilningerne til "The Dark Knight" var i hus, indrømmede den 28-årige skuespiller, at rollen havde været udmattende.

– I sidste uge sov jeg måske i gennemsnit to timer om natten …

Jeg kunne ikke holde op med at tænke. Min krop var træt, men mit hoved fortsatte bare, udtalte Heath Ledger i november 2007 i et interview med The New York Times.

Hans søster Kate forsøgte at advare ham over telefonen.

– Heath, du ved da godt, at du ikke må tage både receptmedicin og sovepiller, sagde søsteren.

Han svarede noget i retning af: ”Katie, Katie. Jeg skal nok klare mig. Jeg skal bare have noget søvn.”

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/joker_mega_5.jpg
 (Foto: MEGA)

Ledger blev kendt og elsket i den romantiske film "10 Things I Hate About You" i 1999, og blev straks teenagernes drøm – helt modsat den sidste, diabolske rolle som den klamme anarkist Jokeren. (Foto: MEGA)

Det var de sidste ord, familien nogensinde hørte fra Heath Ledger.

Den 22. januar 2008 fandt en hushjælper Heath Ledger livløs ved siden af hans seng.

På natbordet stod flere åbne pilleglas.

Året efter blev hans præstation som Jokeren hædret med en Oscar.

Jack Nicholson: Jeg advarede ham

Den første verdensstjerne i klovnemasken var Jack Nicholson i "Batman" fra 1989.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/joker_mega_4.jpg
 (Foto: MEGA)

Det brede Joker-smil gjorde Jack Nicholson til en oplagt kandidat til rollen som Jokeren. (Foto: MEGA)

Dengang tjente superstjernen uhørte seks millioner dollars for at spille skurkerollen i storfilmen, men alligevel gik han tilsyneladende fra indspilningerne med et nedtrykt sind.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/joker_mega_3.jpg
 (Foto: MEGA)

Jack Nicholson, 82, spillede 80'ernes sindssyge Jokeren. Rollen fik han lige for næsen af David Bowie, Willem Dafoe og Robin Williams, der alle var på tale til rollen i "Batman". (Foto: MEGA)

Da den tredobbelte Oscar-vinder hørte om Heath Ledgers død efter at have overtaget rollen, nøjedes den nu 82-årige legende med at komme med en enkelt kommentar:

– Jeg advarede ham.

Nicholson lagde da også sin egen person i arbejdet med den modbydelige drillepind.

– Jokeren kommer fra min barndom. Det var sådan, jeg blev involveret i det.

Det er en rolle, jeg altid har regnet med at skulle spille, har han fortalt.

DE HAR OGSÅ VÆRET JOKER:

Cesar Romero i ”Batman the Movie” (1966)

Jared Leto i “Suicide Squad” (2016)

Mark Hamill i “Mask of the Phantasm” (1993) og “Batman: The Killing Joke” (2016).

Sponsoreret indhold