Hollywood12. maj 2018

Se videoen: Nu viser Khloé sin nyfødte datter frem

Endelig viser Khloe Kardashian sin nyfødte datter, True Thomson, frem. Det sker på Instagram, hvor realitystjernen netop har delt den skønneste video med sin lille guldklump. Se videoen her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/18.03189991.jpg
 Foto: All Over Press

Præcis én måned efter hun fødte, viser Khloé Kardashian endelig sin lille guldklump frem.

På Instagram har den 33-årige realitystjerne således delt en video, der viser hendes smukke datter True Thompson.

Til videoen, der på under 20 minutter er blevet set mere end 1,3 millioner gange, har Khloé Kardashian blot skrevet ”Happy One Month True” efterfuldt af to små hjerter.

Du kan se videoen herunder:

33-årige Khloé Kardashian fødte midt i, at rygterne om at hendes 27-årige kæreste og baby daddy Tristan Thompson havde været hende utro adskillige gange. Skal man tro det britiske ugeblad Closer, er Tristan Thompson dog ikke helt ude i kulden.

- Hendes hoved er rasende, men hendes hjerte elsker ham virkelig som faderen til hendes barn. Hendes primære bekymring går på hendes barns sundhed, fortæller en kilde til Closer.

- Da hun holdt sin lille pige i armene, følte hun så meget kærlighed til datteren og for Tristan, hvilket har gjort hende mere forvirret omkring hans forfærdelige svigt. At se ham knytte et bånd til deres datter har gjort hende trist ved tanken om, at hun nogensinde skulle leve som enlig mor, tilføjer insideren.

Da Khloé Kardashian fandt sammen med Tristan Thompson i sommeren 2016, blev hun beskyldt for at stjæle ham fra hans gravide kæreste Jordan Craig - og nu mener mange, at karma har ramt hende.

Khloés første ægteskab med Lamar Odom kollapsede i 2013, da han angiveligt tog stoffer, drak for meget alkohol og ikke kunne holde sig fra andre kvinder.

- Khloé føler, at hun har været gennem helvede og tilbage igen de sidste mange år, siger Closers kilde.

- Hun troede virkelig, hun havde fundet sin "og de levede lykkeligt til deres dages ende" med Tristan. Hun er så forelsket i tanken om at være mor, men det her er ikke det perfekte billede, som hun havde forestillet sig for sin lille pige, forklarer insideren.

Khloé Kardashian og Tristan Thompson (billeder af dem sammen)

Sponsoreret indhold