Smed 137 kg: Nu vil Mama June være skønhedsdronning

Foto: All Over

Mama June, der blev verdenskendt i programmet "Here comes Honey Boo Boo", smed tidligere på året hele 137 kilo.

Nu har hun fået styrket sin selvtillid, så hun er klar til at deltage i skønhedskonkurrencer.

Det afslører traileren for den nye sæson af "Mama June - From not to hot". 

Mama June har ellers mest været vant til at følge datteren Alana til skønhedskonkurrencer, men nu er hun altså klar til selv at træde op på scenen.

Men kan man vænne hende af med de dårlige vaner? Det er det spørgsmål, som traileren for den nye sæson af realityprogrammet spørger sig selv.

Mama June råber, bøvser og prutter nemlig gerne, når det passer hende. Noget der ikke er en skønhedsdronning værdig.

Artiklen fortsætter efter traileren

Første sæson af "Mama June - From not to hot" fulgte hende, da hun gennemgik sit store vægttab.

Her gik hun fra at veje 210 kilo til i dag, hvor hun vejer 75 kilo.

- Jeg har knoklet røven ud af bukserne, trænet og spist sundt. Og nu føler jeg, at jeg er den samme person på ydersiden, som jeg altid har følt på indersiden, fortalte Mama June i forbindelse med sit vægttab.

Vægttabet har dog ikke været uden risiko for Mama June. Undervejs i forløbet var hun igennem en fem timer lang operation, hvor hun fik fjernet det overskydende maveskind, der var blevet til overs efter hendes vægttab. 

Ikke et billigt vægttab

Det har heller ikke været helt billigt for Mama June at smide de mange kilo

Til at starte med brugte Mama June 70.000 kroner for gastric sleeve-operation, hvor man fjerner dele af mavesækken. 
 
Derefter har Mama June været igennem flere operationer, hvor hun har fået fjernet overskydende hud. 
 
Hun har brugt 105.000 kroner på at få fjernet det overskydende maveskind, 120.000 på at få fjernet overskydende hud under hagen og 76.000 kroner på at få fjernet overskydende hud på armene. Derefter har hun brugt 97.000 kroner på nye bryster.
 
Som prikken over i'et har Mama June brugt 70.000 kroner på nye tænder, så hun kunne se godt ud, da hun efter vægttabet skulle stille op i diverse interviews. Operationerne har altså kostet omkring 538.000 kroner for Mama June.
Du kan se billeder af Mama Junes vilde forvandling i galleriet herunder

Mama Junes vilde vægttab


 

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close