Hollywood25. juni 2014

Nu kommer straffen, Suarez

Den bidegale boldbisse risikerer to års karantæne
https://imgix.seoghoer.dk/media/0afc43cb09a74f05bde5c14afab79d11.jpg



Temperament i fodbold er ikke en ny ting, men i VM-braget mellem Italien og Uruguay i går aftes nåede det dog nye højder, da Suarez bed, ja du læste rigtigt: BED, italienske Chiellini i skulderen.

Det fik dog ingen konsekvenser for den sultne Liverpool-spiller i kampen, da dommeren trods Chiellinis protester ikke hev hverken rødt eller gult kort op af lommen.

LÆS OGSÅ: Hør det vilde klip: Her går VM-kommentator amok

Men ligesom når man propper maven med for mange italienske lækkerier, kommer straffen også for Suarez dagen derpå. FIFA har nemlig besluttet at åbne en sag mod Uruguay-spilleren.

- FIFA kan bekræfte, at der er blevet åbnet en diciplinærsag mod spilleren Luis Suarez fra Uruguay for et tilsyneladende brud på art. 48 og/eller art. 57 i FIFAs disciplinære regelsæt under FIFA World Cup Brazil-kampen mellem Italien og Uruguay d. 24. juni 2014, skriver forbundet bl.a. på deres hjemmeside i dag.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/e5817c2681164e23957ba02e1d47ffb8.jpg


Chiellini fremviste et tydeligt bidemærke på skulderen efter sammenstødet med Suarez (Foto: All Over)

LÆS OGSÅ: Se billederne: VM i lækre mænd

Hvad straffen præcist bliver er endnu uklart, men FIFAs egne regler giver mulighed for en straf på op til to år eller 24 kampes karantæne.

På trods ad at resten af verden ser med stor alvor på Suarez ustyrlige lyst til en italiensk snack under kampen, lod det dog ikke til, at han selv kunne se det forkerte i sin agressive opførsel.

- Det er sådan nogle ting, der sker på banen. Det var kun os to inde i feltet, og han løb ind i mig med sin skulder, og det var sådan, at mit øje kom til at se sådan her ud. Den slags sker på banen, og man bør ikke lave så stort et nummer ud af det, sagde Suarez ifølge sporten.tv2.dk (link fjernet) efter kampen.

LÆS OGSÅ: Mens de andre er til VM: Bendtner spiller bold med børn

Sponsoreret indhold