Nu kommer der mere "Making a Murderer"

Foto: All Over Press

Var du en af dem, der slugte dokumentarserien "Making a Murderer" i en stor mundfuld, så er der gode nyheder til dig.

Streaminggiganten Netflix har nemlig annonceret, at de laver en sæson mere, det skriver Variety

I den nye sæson vil vi igen følge Steven Avery og hans kamp. Vi vil kunne se, hvordan Stevens advokater kæmper mod statsadvokaterne, der prøver at opretholde den livstidsdom, som Avery har fået. 

De nye afsnit vil give eksklusiv adgang til Averys nye advokat Kathleen Zellner. Der vil også være mulighed for at komme helt tæt på Stevens familie og nogle af de, der er tættest på sagen. 

- Vi er ekstremt taknemlige for den overvældende respons og support serien har fået. Seernes interesse og opmærksomhed har gjort, at denne historie ikke er slut endnu, og vi er fuldt ud parate til dokumentere sagen, som den folder sig ud, fortæller dokumentarens skabere Laura Ricciardi og Moira Demos.

Indtil videre er der ikke nogen dato for, hvornår den nye sæson får premiere, men hvis du var stor fan af første sæson, så har du nu noget at se frem til.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close