Hollywood14. juli 2016

Nu kan du vinde Zayn Maliks megadyre læderjakke

Læs i artiklen, hvordan du deltager i konkurrencen
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/7.07838022_0.jpg
 All Over Press

Står du lige og mangler den jakke, der kan gøre dig efterårets sejeste på arbejdspladsen eller i skolegården, så skal du læse med her.

Zayn Malik har nemlig udloddet sin specialdesignede Marc Jacobs-jakke i et stort lotteri til fordel for organisationen Mind.

Det eneste du skal gøre, for at være med i konkurrencen om den lækre jakke, er, at købe et lod på hjemmesiden Givergy.

Jakken, som Zayn helt selv har malet, havde han på, da han tidligere på året var på forsiden af magasinet Dazed.

Den gang var der dog ikke malet på jakken, det er nemlig noget, som Zayn har gjort efterfølgende, så jakken kunne blive udloddet i lotteriet.

Af nogle af de ting, som Zayn har malet, kan nævnes et dødningehoved og flere sangtitler fra hans første soloalbum.

Organisationen Mind, som pengene går til, arbejder for at give et bedre liv til mennesker med mentale problemer. Zayn har tidligere selv fortalt, hvordan han kæmper med angst.

Konkurrencen startede i går, og du har helt til den 27. juli til at købe lodder i konkurrencen.

Se billeder af jakken, og se endnu flere billeder af lækre Zayn i galleriet herunder

Nu kan du vinde Zayn Maliks dyre jakke

Sponsoreret indhold