Hollywood1. marts 2018

Jubiii! Nu kan du se ALLE sæsoner af "Beverly Hills 90210" helt gratis

Kan du ikke få nok af "Beverly Hills 90210", "Melrose Place" og "Dollars", så er der godt nyt. Alle tre serier kan nemlig nu ses gratis på Viafree
https://imgix.seoghoer.dk/30.676324.jpg
 (Foto: All Over Press)

Er du heller ikke fan af den vinterkulde, der for tiden dækker Danmark i is og sne, og vil du allerhelst bare kravle under dynen og med en varm kop kakao og en god TV-serie?

Så er der gode nyheder!

Nu kan du nemlig se "Beverly Hills 90210", "Melrose Place" og "Dollars" helt gratis på streamingtjenesten Viafree.

Viafree har nemlig købt rettighederne til de tre legendariske serier, og indtil videre kan man finde to sæsoner af hver serie på Viafree.

Og så kan man glæde sig over, at der løbende vil blive tilføjet flere sæsoner af serierne på streamingtjenesten.

Faktisk er det sådan, at der hver uge vil blive en ny sæson tilgængelig. Så man kan lige så godt gå i gang med at bingewatche med det samme.

Viafree er en gratis streamingtjeneste med mere end 3000 timers underholdning i kategorierne reality, sport, soaps og drama. På Viafree finder du alle sæsoner af "Paradise Hotel", "Familien fra Bryggen", "Glamour", "Beverly Hills 90210" og "Dollars".

Beverly Hills 90210

https://imgix.seoghoer.dk/beverly-vlqh4kn.jpg

"Beverly Hills 90210" blev sendt på amerikansk TV i årene 1990-2000, og herhjemme havde ungdomsserien også masser af fans.

Serien er på hele 293 afsnit, så der er altså mange timers underholdning i vente, nu hvor hele serien blive tilgængelig på Viafree.

Dollars

https://imgix.seoghoer.dk/jj-wvhljzy-aip7prj.jpg

"Dollars" er en amerikansk tv-serie fra 1980'erne. Serien handler om den stenrige Carrington-familie fra Denver i Colorado med John Forsythe, Linda Evans og Joan Collins i nogle af de centrale roller.

Med 220 afsnit i alt, så kan man godt sætte sig godt til rette i sofaen, for der er masser af god underholdning i vente.

Melrose Place

https://imgix.seoghoer.dk/melrose_vignet-nwsvcli.jpg

"Melrose Place" er også en af de 90'er serier, der virkelig tog verden med storm. Hele 226 afsnit blev det til, før serien blev taget af skærmen i 1999.

Herhjemme kunne "Melrose Place" ses på TV3, og nu er serien så at finde på Viafree.

Var du kæmpe "Beverly Hills 90210"-fan? Tag SE og HØR's store test og se, hvor godt du egentlig kender serien

Sponsoreret indhold