Hollywood28. maj 2018

Forlovelsen blev brudt: Nu har Mariah solgt den 70 millioner kroner dyre forlovelsesring

Mariah Carey nåede at være forlovet med den australske rigmand James Packer i ni måneder, men da sangerinden brød forlovelsen i oktober 2016 afleverede hun ikke den 70 millioner kroner dyre ring tilbage. Nu har hun i stedet solgt den
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mariah-carey_dolcegabbana.jpg
 Foto: All Over Press

Fra januar til oktober 2016 var Mariah Carey forlovet med den australske rigmand James Packer.

Han var faldet på knæ en kold januaraften på en restaurant i New York. Og for at vise sin kærlighed til Mariah havde han givet hende en ring, der var hele 70 millioner kroner værd.

Men penge er ikke alt, og i oktober samme år blev forlovelsen brudt. Men Mariah fik lov til at beholde den 70 millioner kroner dyre forlovelsesring.

Og nu har hun så solgt den for en slik.

Det skriver PageSix, der har fået nyheden bekræftet af sangerens PR-agent.

- Mariah har været meget åben om, at hun har besluttet sig for at komme videre i sit liv ved hjælp af positivitet. Det betyder, at hun efterlader både emotionel og materiel baggage, det inkluderer en gammel forlovelsesring fra en ekskæreste, fortæller PR-agenten til PageSix.

Ringen, der fra ny havde en værdi af 70 millioner kroner, har dog ikke indbragt nær så mange penge til Mariah.

Hun har nemlig solgt ringen for 15 millioner kroner til en juveler i Los Angeles.

Ringen skulle lige nu være til salg, så hvis man sidder derude med nogle millioner, som man ikke ved, hvad man skal bruge til, så kan man altså få fingrene i en megadyr forlovelsesring. Man kan så trøste sig med, at den kun er blevet brugt en enkelt gang.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/8.25215903.jpg
 Foto: All Over

Sådan ser Mariahs milliondyre ring ud. (Foto: All Over Press)

Da Mariah og James Packer, der er god for 23 milliarder kroner, gik fra hinanden, gik der hurtigt rygter om, at utroskab skulle være skyld i bruddet.

Og selvom det blev afkræftet af Mariah selv, så gik der ikke mange dage fra forlovelsen var brudt, til Mariah kunne ses i byen med en ny fyr.

James Packer har efterfølgende været ude og fortælle, at det var et lavpunkt i hans liv.

- Det var et lavpunkt i mit personlige liv. Hun har sød, spændende og sjov. Mariah er en kvinde med substans. Men det var en fejl for hende og en fejl for mig, fortalte han i oktober i år.

Selvom Mariah altså har beholdt ringen, der har en værdi af 70 millioner kroner, så er det nu ikke, fordi hun selv mangler penge.

Det anslås nemlig, at Mariah har tjent 350 millioner kroner alene på julesangen "All I want for Christmas". Ifølge Forbes skulle hun være god for 510 millioner dollars.

Se flere billeder af Mariah i galleriet herunder

Mariah Carey - billeder på scenen, rød løber og fra hendes Instagram-profil

Sponsoreret indhold