Hollywood8. marts 2016

Øv piger! Nu er Niall Horan optaget

Så er det slut med singledage for One Directions Niall Horan - han dater Joe Jonas’ ekskæreste

Niall Horan

Hvis de mange fans af Niall Horan fra One Direction havde drømt om at kunne slå kløerne i den hotte 22-årige sanger, så kan de godt tro om igen.

Niall Horan er nemlig begyndt at date sangkollegaen Joe Jonas’ ekskæreste - modellen Jessica Serfaty, og de har lige tilbragt weekenden sammen i USA. Jessica er tidligere deltager i ”America’s Next Top Model” i 2010.

One Direction-sangeren og den 24-årige model blev ifølge Daily Mail spottet flere steder i både Los Angeles og Las Vegas hen over weekenden.

- Niall og Jessica har brugt meget tid sammen. De har rigtig meget til fælles, og de nyder hinandens selskab, siger en kilde om Niall Horan og hans nye romance ifølge avisen.

Parret skulle have været både til en wrestling-kamp i Las Vegas sammen og senere til en fodboldkamp med LA Galaxy i Los Angeles, hvor flere vidner så dem flirte gevaldigt i VIP-boxen.

Jessica er enlig mor, efter hun allerede som 16-årige fik sin søn Roman og blev gift som 17-årig med Ididira Serfaty . Hun har beholdt sin eksmands efternavn selv om de er blevet skilt. Hun har senest været sammen med Joe Jonas, men nu er det altså i stedet Niall Horan, der har fanget hendes opmærksomhed.

Så hot er Niall Horans nye flamme Jessica Serfaty. - Og se billeder af Niall Horan i galleriet øverst i artiklen.

https://imgix.seoghoer.dk/8.17381110_0.jpg
 Foto: All Over

Niall Horan

Sponsoreret indhold