Nicollette Sheridan: Derfor skred kæresten

Når det biologiske ur tikker som en tidsindstillet bombe, og fødselsdagslysene på lagkagen sidste gang var oppe på 44 i antal, så gider man ikke høre dårlige undskyldninger og langstrakte forklaringer fra sin bedre halvdel. Man vil bare gerne have børn - lige nu.
Nicollette Sheridan havde håbet, at hendes forlovede Michael Bolton ville holde sine løfter om at skænke hende mindst et barn. Men 55-årige Michael blev ved med at trække det i langdrag og vikle sig ud af løftet, og til sidst stillede stjernen fra "Desperate Housewives" ham stolen for døren.
Enten gifter vi os med det samme og får et barn eller også er det ud af mit liv. Og så pakkede Michael kufferten i et ruf. Hun burde nu have set det komme, da parret allerede tilbage i 1992 havde nøjagtig samme diskussion, som endte i samme gifte/børn-ultimatum tre år senere. Her var det også hr. Bolton som stak af.
Da parret så fandt sammen igen i 2005, lovede han igen både ring og rangler, men brød altså løftet for anden gang. Nicollette er knust - ikke så meget over bruddet, men mere over det faktum, at hun igen har spildt tre kostbare år med skvattet i stedet for med en rigtig mand, som kunne opfylde hendes drømme.