Hollywood27. oktober 2008

Nicole Richie: Vil også adoptere

Endnu en Hollywood-stjerne hopper på red-verdens-forældreløse-børn-dillen
Nicole med yndige lille Harlow, som måske snart skal være storesøster
Nicole med yndige lille Harlow, som måske snart skal være storesøster
 Foto: All Over

27-årige Nicole Richie, som har en ni måneder gammel datter, Harlow, med kæresten Joel Madden, er efter sigende ellevild efter at forøge sin lille familie med endnu et barn.

Hun har selvfølgelig ikke tænkt sig at bebyrde sin egen lille bitte stjerne-krop med endnu en graviditet. Nicole vil meget hellere åbne sit luksushjem for et fattigt barn fra et usselt hjem i et fattigt land - præcis som alle de andre stjerner har for vane i disse tider.

Nicole og Joel viste allerede deres interesse i fattige børns kår, da de for nylig stiftede organisationen "The Richie-Madden Children's Foundation". Og nu siger en kilde tæt på Nicole, at den spinkle starlet er mere end almindelig interesseret i, hvordan man selv adopterer.

Den sympatiske adoptions-trend vidner om et Hollywood fuld af kvinder, der har brug for at vise, at deres overskud og millioner kan bruges på andet en skønhedopeartioner og shopping. Men det er ikke altid, at deres mænd er lige så humanistisk indstillede.

Kilder udtaler faktisk, at det virker som om Joel Madden ikke er så vild med adoptions-ideen - men Nicole er til gengæld fast besluttet.

Sponsoreret indhold